A3 Lyre, kammermusikforeningen "Brage" 1852

Se lyren på hjemmesiden  Kammermusikforeningen Brage. Foreningen samarbejder med bl.a. Randers Kammerorkester og Værket. Se også  om Værket.

Historien fortælles sådan af Kirsten Klitgård:
Da Kammermusikforeningen Brage blev oprettet - med navnet “Randers Musikforening” - i 1852, var Randers en blomstrende handelsby med mange købmands-
gårde, en stor håndværkerstand og et dragonregiment, som var meget synligt i gadebilledet.
Fra disse grupper kom mange af musikforeningens medlemmer, og i bestyrelsen var navnlig købmændene og militæret, men også f. eks. læger, apotekere og
præster repræsenteret.
Fra Statsskolen kom der i årenes løb mange bestyrelsesmedlemmer, som en af de første rektor Hans Kofod Whitte, der også selv spillede med ved koncerterne.
I foreningen organiserede man også oplæsning og spillede små komedier, og mange af aftenerne afsluttedes med en lille svingom. Navnet “Brage” fik musik-
foreningen i 1865, hvor den smeltede sammen med en foredragsforening. Derfor var en del af arrangementerne i de nærmeste år derefter foredrag, f.eks. om
“Den europæiske istid”, “De nærværende samfundsforhold” eller “Quindens samfundsstilling”.
Det var i de første år udelukkende medlemmerne selv, der spillede og sang i foreningen, og en af foreningens mest dynamiske formænd, købmand Balthazer Berg,
var gennem årtier aktiv violinist ved koncerterne. Da man i 1860’erne begyndte at engagere musikere udefra, spillede og sang Randersborgerne tit sammen med de
musikalske gæster, således spillede Balthazer Berg trioer med musikere fra Det kgl. Kapel.
Hans datter Elise Berg, gift Abildgaard, medvirkede også i mange år, tit sammen med store kunstnere udefra, f.eks. den strålende belgiske violinist Eugène Ysaye.
I 1880’erne fik Brage besøg af mange berømtheder, f. eks. den norske komponist Edvard Grieg og hans hustru Nina.
Efter de første 50 år var Brage for alvor slået igennem, og dens formand på det tidspunkt, den kendte Randerslæge Otto V. Lassen, kunne engagere tidens bedste
danske musikere samt fremragende udenlandske ensembler og solister, f.eks. Brysseler-kvartetten og den australske pianist og komponist Percy Grainger.
Til op omkring 1930 fortsatte de gode tider for musikforeningen, men derefter begyndte økonomien at volde bestyrelsen hovedbrud.
Formanden i denne krisetid, hvor de fleste musikforeninger i Danmark måtte lukke, var organist ved Sct. Mortens kirke Niels Andersen, der med sit Motetkor
flere gange selv optrådte i Brage.
Hans efterfølger, Statsskolens rektor Aksel B. Prip, oplevede i sine 39 år i bestyrelsen både en kortvarig opblomstring under den tyske besættelse 1940-45 og en
stor nedgang i medlemstallet derefter.
Senere bestyrelser har alle måttet kæmpe for at holde foreningen oven vande, men med offentlige tilskudsordninger og lokal støtte er det lykkedes at fortsætte den
ambitiøse linie.
Blandt de kunstnere, der har optrådt i Brage, kan f.eks. nævnes Aksel Schiøtz, Emil Telmányi, Else Brems, Københavns strygekvartet, David Geringas,
Bo Boje Skovhus, Vladimir Ashkenazy, Michala Petri, Emanuel Ax, Kim Sjøgren, Kontra-kvartetten , Katia og Marielle Labèque og Nikolaj Znaider.